Lej et opbevaringsrum
Lej et rum til opbevaring, når du skal bygge om i boligen
Står du foran et større ombygningsprojekt i boligen eller er du allerede i gang med en ny tilbygning i form af garage, anneks eller skur, er det den ideelle løsning at sørge for tør og sikker opbevaring af dine møbler, indbo, flyttekasser, haveredskaber etc. i mellemtiden.
Indholdsfortegnelse
- Få ekstra plads og overskud med et opbevaringsrum
- Lej et rum til opbevaring, inden du skal renovere fx køkken og bad
- Book og lej et rum til opbevaring over nettet – nemt og enkelt
- – Hvad er prisen på at leje et opbevaringsrum?
- – Hvilke faciliteter har et opbevaringsrum?
- – Hvilke faciliteter har et opbevaringsrum?
- – Hvad kan jeg opbevare i et lejet rum til opbevaring?
- – Kan jeg leje en flyttetrailer, når jeg lejer et opbevaringsrum?
Få ekstra plads og overskud med et opbevaringsrum
Mange døjer i det daglige med mangel på plads til opbevaring af ting og sager i boligen, uanset om man bor i lejlighed eller eget hus. Men særligt når man skal bygge om i boligen, står man snart i kneb for opbevaring! Skal taget for eksempel efterisoleres eller renoveres helt, skal man til at flytte alle de opbevarede ting og sager ned i sikkerhed – og er der ikke lige tilfældigvis et andet ledigt rum til opbevaring i boligen, opstår der hurtigt pladsproblemer og så godt som “undtagelsestilstand” i boligens andre rum!
Mange renoveringer tager lidt længere tid end man regner med lige fra starten – og så bliver det pludseligt rigtigt træls, hvis alverdens flyttekasser, kostbare arvestykker og møbler står rundt om i boligen! Så tænk forud og lej et opbevaringsrum, så slipper du for de lidt for “optimistiske” opbevaringsløsninger i byggeperioden.
Lej et rum til opbevaring, inden du skal renovere fx køkken og bad
Ligeledes – når du skal i gang med renovering af fx køkken, opsætning af stuk i loftet eller pudse og male stuens vægge, kan det være den langt rareste løsning at leje et opbevaringsrum, hvor du kan opbevare den dyre fladskærm sikkert og sørge for at sofaen ikke får pletter fra maling og støv.
Du kan også leje et opbevaringsrum, så du kan opbevare for eksempel køkkenelementer, diverse byggematerialer og andre ting, du skal bruge til dit mindre ombygningsprojekt. Mange danskere vælger at gøre ombygningen eller renoveringen billigere ved selv løbende at indkøbe de forskellige materialer, hårde hvidevarer og så videre til køkken, badeværelse og andre rum.
Ofte venter man så med at realisere sine byggeprojekter til den næste ferie, hvor der er god tid til at kaste sig over arbejdet – men det kan jo vare en hel del måneder. Vær derfor forudseende og lej et rum til opbevaring, hvor disse ting kan stå sikkert og tørt, til den dag, du går i gang med byggeprojektet.
Book og lej et rum til opbevaring over nettet – nemt og enkelt
Her på vores side kan du nemt og bekvemt finde, booke og leje et opbevaringsrum i nærheden af dig, så du ikke har langt, hvis du får brug for at hente dine ting hen ad vejen. Du kan vælge mellem flere forskellige størrelser på opbevaringsrum til gode priser og vi kan i mange tilfælde tilbyde at finde en skræddersyet løsning, der passer lige til dit behov for opbevaring.
Vi har her samlet en liste over de mest almindelige spørgsmål til leje af opbevaringsrum:
- Hvad er prisen på at leje et opbevaringsrum?
Der er forskellige priser alt efter størrelse, faciliteter og opbevaringsperiode. Find en oversigt over vores priser på opbevaringsrum her: Hvad koster det at leje et opbevaringsrum
- Hvilke faciliteter har et opbevaringsrum?
Vi tilbyder frostfri, tør og sikker opbevaring året rundt. Dit opbevaringsrum er sikret mod indbrud med professionel tyverisikring og personlig kode eller nøgle, ligesom vi holder opsyn med alle opbevaringsrum og depotrum. Dit opbevaringsrum er desuden sikret mod skadedyr, vandskade samt brand, så du kan trygt opbevare alt lige fra kostbare arvestykker og dyre computere til malerier og gulvtæpper. Har du behov for permanent og sikker opbevaring af fx dyre designmøbler eller kunstværker, er det altså oplagt at leje et sikret rum til opbevaring af disse værdifulde ejendele.
- Hvad kan jeg opbevare i et lejet rum til opbevaring?
Spørgsmålet burde næsten være, hvad du ikke kan opbevare! Du må opbevare alle former for ikke-brandfarlige byggematerialer, el-drevne redskaber, flyttekasser med alverdens husholdningsmaskiner, hårde hvidevarer og elementer til køkken og badeværelse. Lej derfor med stor fordel et rum, hvis du skal renovere hele eller større dele af boligen. Kontakt os, hvis du har særlige forespørgsler til, hvad du kan opbevare i et depotrum hos os.
- Kan jeg leje en flyttetrailer, når jeg lejer et opbevaringsrum?
Vi har flyttetrailere i forskellige størrelser som du kan benytte gratis eller leje billigt, når du lejer et opbevaringsrum. Mange af vores kunder er meget tilfredse med denne ordning, da det er superpraktisk ikke at skulle køre til et helt tredje sted for at hente og aflevere en trailer. Derfor: Lej et opbevaringsrum hos os og få de bedste fordele, når du skal bygge om!
Har du flere spørgsmål til opbevaringsrum? – Så skriv til kontakt@alshaller.dk
eller hop over og læs vores “ofte stillede spørgsmål”
skrevet af: Palle heinrich